Offshore

Rømø Havn er en havn med mange muligheder for at modtage fartøjer, der i dag anvendes inden for offshore.

Havnen har gode bunker faciliteter samt gode forhold omkring landstrøm, og der er på havnen etableret havnevagt 24/7.

Vi har pt. baglandsarealer på ca. 4,5 ha med direkte adgang til Nordkajen, en kaj med en længde på ca. 400 m.

Havnen råder over kontorlokaler af høj standard samt lagerhaller og dertil knyttede kajarealer af god kvalitet og med gode adgangsforhold.

På havnen er der et beddingsanlæg, ligesom der er kvalificerede service virksomheder, der kan yde assistance på mange niveauer, herunder Rømø Havneservice samt en bred portefølje af kvalificerede underleverandører, der tilbyder alle former for reparationer, service og vedligehold.

Rømø Havn er en fleksibel og kundedrevet havn med et absolut fornuftigt prisniveau.

Rømø Havn ligger tæt på mange af vindmølleparkerne i Nordsøen og er ideel som base for serviceskibene til vindmølleparkerne. Den korte sejltid fra Rømø sparer parkejerne penge, da den giver teknikere flere arbejdstimer på møllerne. Kort sejltid betyder også et lavt brændstofforbrug, som er godt for både økonomi og klima.

Vindmølleparkerne

For medarbejdere findes der inden for 200-700 meter fra liggepladsen mange overnatningsmuligheder på Rømø – både på hotel, i feriecenter eller i sommerhus. I Havneby er der ligeledes indkøbsmuligheder og restauranter.

offshore-1 Seazip, Bayard 2 og HV42 Twin Axe i fart i havnen